02 Feb EKSPERIMENTERENDE SANDSTØBNING I BRONZE OG ALUMINUIM
Mandag d.23, tirsdag d.24 og onsdag d.25 marts 2015
Workshoppen afholdes af værkstedsansvarlig billedhugger Benny Forsberg Jensen.
På workshoppen vil vi udforske flere former for direkte støbning, som giver mulighed for hurtige og mindre håndværksprægede måder at arbejde med det flydende metal . Dvs. teknikker hvor man enten:
- arbejder negativt i støbesand – bygger op, skærer, skraber eller banker hulrum ud – og efterfølgende fylder hulrummene med flydende metal
- banker sandet op til ægte forme, som kan skilles ad, omkring gipsmodeller, træmodeller eller readymades
- udformer modeller i flamingo som pakkes ned i sandet og brænder væk når metallet hældes i
Prismæssigt er sandstøbning attraktivt fordi man sparer en stor del af udgifterne til formmaterialet og kan udvikle en meget dynamisk arbejdsproces, hvor man hurtigt kan afprøve nye idéer og se et resultat indenfor få timer. Dette vil vi udnytte på workshoppen ved arbejdet med aluminium, som vi kommer til at støbe flere gange undervejs. Når der støbes i sandforme vil emnet typisk blive massivt. Dette giver nogle problemer formmæssigt, især ved valg af bronze som svinder meget ved nedkølingen, hvilket kan medføre deformering og sugninger. På workshoppen vil vi undersøge rammerne for hvad der er muligt med disse metoder og derved få en bedre materialeforståelse og tilpasse teknikkerne til den enkeltes praksis og interesse.
Pris for alle dage kr.2000,- I prisen er inkluderet flamingo, støbesand, gas og forme.I prisen er ikke inkluderet Bronze og aluminium, da det vil være meget individuelt hvor meget hver deltager bruger. Ring eller skriv for nærmere information.
Workshoppen afholdes i støbesalen på VAKs værksteder: Mandag d.23, tirsdag d.24 og onsdag d.25 marts 2015. Hverdag mellem kl. 09.00- 15.00.
Kursus pladser: 5-10 deltagere. VAK forbeholder sig retten til at aflyse kurset hvis der er mindre end 5 tilmeldinger. Tilmelding sker på: vak@vak-kunstvaeksteder.dk eller på tlf.:59 27 70 77
Lidt praktisk:
- Værkstederne har kaffe og te ad libitum.
- Der er køl, ovn, komfur til medbragt mad, samt indkøbsmuligheder tæt ved.
- Husk at medbringe sikkerhedssko.
- Fakturering:I vil inden kursusstart modtage en faktura pr. mail
- Generelle – afbestillingsbetingelser Tilmelding til kurser o. lign. er bindende. Eventuel afbestilling skal foregå skriftligt til vak@vak-kunstvaerksteder.dk
- Afbestillingsbetingelser – Ved afmelding senere end 1 uge før opkræves der halv kursusafgift. Ved afmelding senere end 1 døgn før opkræves hele kursusafgiften. Er der venteliste, og vi kan besætte pladsen med en person fra ventelisten, vil der ikke blive opkrævet kursusafgift ved afmelding til kurset.