INTRODUKTION TIL VAKS NYE DIGITALE VÆRKTØJ

VAK inviterer til introduktions- og inspirationsdag med fokus på vores nye digitale faciliteter og de muligheder de giver i samspil med resten af VAKs værksted.

Tirsdag d.26 Februar 2019 kl.09.30 – 16.00

Vi har tilrettelagt en hel dags præsentation af mulighederne i VAKs nye udstyr. Troels og Benny vil gennemgå laserskærer, cnc-fræser og en stribe programmer, som giver et hav af muligheder, i produktionen af fysiske værker, skitsefase og til præsentation af projekter.

Vi vil forsøge at komme omkring alle funktioner fra idéudvikling til færdigt værk, i et sprog og tempo så alle kan være med, uanset forudsætninger. Og vi mener at der er så mange aspekter af dette felt, at der nok skal være aha-oplevelser for alle.

Dagen er rettet mod VAKs medlemmer, men I er velkomne til at tage interesserede kolleger og venner med. Deltagelse koster som en almindelig værkstedsdag: 100 kr (200 kr. for ikke medlemmer). Vi koordinerer en fælles frokost for dem der ønsker det, og der er kaffe og te i løbet af dagen.
Max. deltagerantal er 20, efter først-til-mølle princippet. Tilmelding på vak@vak-kunstnervaerksteder.dk eller tlf. 21275277

Program:
Velkomst kl. 9.30
Gennemgang af laserskærer og fræser. Tekniske muligheder og begrænsninger

Pause
Gennemgang af 3D-software som VAK stiller til rådighed på vores computere med illustrative og inspirerende eksempler.
2D: Vektortegning.
Illustrator + Vektorizer
RDworksV8
Gravering. Gråtoner, raster, grafif
2.5D:
Fusion 360 Slicer
V-carve Pro

Frokost:
3D: Rhino: Gennemgang af konstruktionsprincipper og muligheder
Fusion 360
Blender
Reality capture
Meshmixer
Samlet snak om muligheder og ophobede spørgsmål
Hvordan kommer man til at bruge udstyret, hvad kan man få hjælp til – og hvad koster det?

Kl. 16.00
Afrunding

Vi glæder os til at se jer – mvh. VAK